Om mig

Om mig

Jeg er 48 år gammel og bor på det smukke Fynshoved med min kæreste. Mit hjerte ligger hos hundene og jeg forsøger at give dem det bedste liv muligt, ved mit virke som træner. Jeg er dybt facineret af det psykologiske aspekt i samværet med hunden. Hvordan begge parter kommunikerer og agerer, når vi er sammen.


I mit barndomshjem havde vi Collie, Pekingeser, Berner Sennen og New Foundlænder. Jeg har også selv haft Berner Sennen og New Foundlænder af flere omgange, så der har altid været hunde i mit liv.


Jeg lever efter devisen om, at giver du hunden mulighed for at tænke selv, gennemskue konceptet og forstå vores krav og ønsker, vil du få en lykkelig hund, der lever sammen med dig i glæde og harmoni.


Til daglig arbejder jeg hos TV3 SPORT, hvor jeg er med til at sørge for du kan se bl.a. superligafodbold i fjernsynet. Desuden har jeg min butik, Nokoma, med kvalitetsfoder, godbidder og tilbehør. Ønsker kun at sælge ting, jeg selv vil byde mine egne dyr.


Derudover er jeg uddannet fotograf og vil kunne være behjælpelig med optagelser før, under og efter konkurrencer og udstillinger, hvis man ønsker at evaluere præstationen.

Kurser og uddannelse

Jeg er uddannet DKK hvalpe- og familiehunde instruktør, har trænet hvalpe-, unghunde og vedligehold i Berner Klubben i Odense og har nu haft DKK træningspladsen i Kerteminde i nogle år.


Jeg deltager løbende i diverse kurser for at dygtiggøre mig. Til efteråret starter jeg på uddannelsen som BAT instruktør og efter bestået eksamen, vil jeg kunne kalde mig CBATI.


Jeg håber jeg kan bidrage til, at dagligdagen for helt almindelige hundejere, kan blive en lille smule lettere. Det skal være sjovt at have hund og ikke en sur pligt. 


Læse mere om mine kurser og uddannelser her

Kontaktinfo:


Brith Skovmøller


DKK autoriseret

Hvalpe- og familiehunde instruktør


tlf.: 2063 0915

mail: brith@dygtigehunde.dk

dygtigehunde.dk © 2019